Kunderne siger

Jeg har været igennem et forløb pga. depression. Jeg har fået rigtig megen hjælp. Efter afsluttet forløb har jeg nu en plan om at skulle starte i skole igen efter juleferien.

Daniel – 14 år

Hvad er Depression?

Depression er en lidelse, som hvert år påvirker rigtig mange mennesker i Danmark. Ifølge sundhedsstyrelsen drejer det sig på et givent tidspunkt om ca. 3% af Danmarks befolkning, som lider af en depression. Har man en depression, så er der tale om en grundlæggende ændring i sindstilstanden, hvor patienten generelt oplever sit humør som forværret i forhold til tidligere. Mange oplever nedtrykthed, tristhed og negative tanker som det centrale ved deres depression. Ud over det nedsatte stemningsleje oplever mange også andre symptomer på depression som fx nedsat appetit, søvnbesvær, nedsat energi, nedsat koncentrationsevne og andre kognitive forstyrrelser. Man har ofte mindre lyst til de ting, som man plejer at kunne lide, og selv ting, som før gjorde en glad, kan virke ligegyldige.

Depression kan have mange årsager. I nogen familier ses tendens til arvelig depression, hos andre er man måske den eneste i sin familie, som oplever depression på et tidspunkt i livet. Nogen kan have en tendens til depression, der gør at de oplever depression flere gange gennem livet. For andre sker det måske kun en enkelt gang. Nogen oplever, at de bliver deprimerede uden at forstå hvorfor. Hos andre kan man identificere livsomstændigheder eller oplevelser, som udløser depressionen. Der kan fx være tale om voldsomme oplevelser som dødsfald eller sygdom blandt ens nære, skilsmisse, sygdom eller andre alvorlige ændringer i tilværelsen. Men mange oplever også, at depressionen kommer grundet andre problemer, som de har gået med længe fx problemer med arbejde, studier, i parforholdet eller lignende.

Typer af depression

Der findes flere forskellige typer depression, som både varierer i sværhedsgrad og i hvilke symptomer, man oplever. Der tales fx både om lettere depression, moderat depression og svær depression, når man skal vurdere sværhedsgraden af en depression. Man skelner også mellem kronisk depression hvor der ses en varig ændring i tilstanden og mellem periodisk depression, hvor der i højere grad er tale om depressive episoder af kortere eller længere varighed, men hvor man er depressionsfri imellem episoderne. I nogen tilfælde bliver nybagte mødre ramt af fødselsdepression også kaldet postpartum depression. Mange bruger også ordet vinterdepression, hvis de om vinteren føler, at de er i dårligere humør og har mindre energi. Om der er tale om en egentlig depression hos den enkelte kommer an på symptombilledet, som ofte udredes hos egen læge, inden man eventuelt bliver sendt videre i behandlingssystemet. Nogen mennesker kommer selv igennem deres depression, men andre har brug for behandling for at komme videre i livet og få det godt igen.

Kognitiv adfærdsterapi – effektiv behandling af depression

Ifølge sundhedsstyrelsens referenceprogram for behandling af depression er der en beviselig effekt af kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af depression.

Derfor anbefaler mange læger, at man opsøger kognitiv adfærdsterapi for at få hjælp til sin depression. Nogen tilbydes også medicin mod depression. Hvis du vælger at modtage kognitiv adfærdsterapeutisk behandling for din depression, så vil psykologen starte med at stille en masse spørgsmål, om hvordan du oplever symptomerne. For selvom psykologen ved noget om det at have en depression, og hvordan den behandles, så er det vigtigt at forstå, hvordan det opleves for lige netop dig.

Behandlingen vil tage udgangspunkt i sværhedsgraden af din depression, og være tilpasset alt efter om du er sygemeldt, går på arbejde/uddannelse eller andet. I nogle tilfælde starter man med at se på din hverdag og dine aktiviteter, for at undersøge om der kan igangsættes nogle aktiviteter, som kan skabe bedre energi og humør. Man arbejder også med dine negative tanker, som fx kan handle om dig selv, om andre eller om fremtiden. Både når der arbejdes med aktiviteter og med tanker, vil der være nogen hjemmeopgaver, som aftales med psykologen afhængig af den enkelte klients behov.

Når din depression er færdigbehandlet, taler vi om forebyggelse af depression, og hvilke redskaber du har fået med, så du i fremtiden kan bruge disse igen. Læs mere om behandling af depression hos psykolog i Slagelse her. Du kan også læse om behandling hos psykolog i København her.

Forfatter – Maria Hancock

Maria er indehaver af Psynaps – Slagelse kognitive psykologklinik, som hun åbnede i august 2011. Marias arbejdsområder undervisning, supervision og terapi. Hun behandler bl.a. unge og voksne.

Maria Hancock er godkendt specialist i psykoterapi med voksne og klinisk psykologi af Dansk Psykologforening.

Du kan læse mere om Maria her.

Bliv ringet op

    Nyhedsbreve

    Erhverv
    Private
    Offentlige/private institutioner

    Psynaps på Facebook

    This message is only visible to admins.
    Problem displaying Facebook posts. Backup cache in use.
    PPCA Error: Due to Facebook API changes it is no longer possible to display a feed from a Facebook Page you are not an admin of. The Facebook feed below is not using a valid Access Token for this Facebook page and so has stopped updating.