Bliv ringet op

Required
Required
Ja
Required
Ja
Required

(Læs vores privatlivspolitik)

Ja
Required
 

Nyhedsbrev

Jeg er mindst 16 år.
Jeg har læst og accepterer privatlivspolitikken.

(Læs vores privatlivspolitik)

Jeg forstår, at I vil bruge mine oplysninger til at sende mig Psynaps' nyhedsbrev.

Se vores kalender her


<< November 2019 >>
Ma Ti On To Fr
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30  

1-årig kognitiv uddannelse - grundlæggende - 2019

1-årig kognitiv uddannelse

Psynaps’ 1-årige kognitive uddannelse, er en grunduddannelse i brugen af den kognitive adfærdsterapeutiske metode, som henvender sig til alle, der arbejder med mennesker i samtaleforløb eller miljøterapeutisk.

Indhold og formål

Vores 1-årige uddannelse har 2 primære formål;

For det første at give deltagerne en grundig indføring i den kognitive metodens grundlæggende modeller, menneskesyn og forståelse af de dynamikker, som er på spil, når vi arbejder med mennesker. Herunder også en introduktion til, hvorledes kognitive samtaler er opbygget, og hvordan metoderne også kan tilpasses og bruges miljøterapeutisk, hvis man arbejder på denne måde.

For det andet sigter uddannelsen efter at give deltagerne en basisviden om nogle af de hyppigst forekommende diagnoser og problemstillinger, som vi oplever, at mange møder blandt de borgere, som de arbejder med.  Udover denne basisviden om de enkelte diagnoser gennemgår vi konkrete kognitive redskaber, som kan anvendes til de enkelte problemstillinger. Vi arbejder dog også med en forståelse af disse redskaber på en måde, der giver dig mulighed for at bruge dem på tværs af diagnoser og problemstillinger, således at du har flere muligheder at vælge imellem, når du skal arbejde med en given problemstilling hos en borger.

De emner som gennemgås på kursusdagene er:

  • Den grundlæggende model og metode
  • Den strukturerede samtale, miljøterapi og relationsarbejde
  • Motivation
  • Depression
  • Angst
  • Personlighedsforstyrrelser
  • ADHD
  • Misbrug
  • Sociale færdigheder
  • Selvskade
  • Spisning, kost og søvn
  • Selvværd og ressourcer

Deltagerne lærer kognitive redskaber som fx at lave en sagsformulering, at afdække en situation med den kognitive grundmodel ”diamanten”, eksponering, adfærdseksperimenter, kognitiv omstrukturering, sokratisk dialog, metoder til at afdække ressourcer, at nuancere tænkningen og udfordre antagelser samt mange andre konkrete redskaber.

Form

Uddannelsen består af 12 undervisningsdage som alle indeholder såvel teori som praktiske øvelser, og som afholdes fra kl. 9.00 til 15.30. Vi arbejder i undervisningen med forskellige typer øvelser, herunder parøvelser, rollespil, brug af videoklip mv. Og her bruges både caseeksempler og eksempler fra din egen praksis som udgangspunkt.

Udover undervisningen er der 10 x 3 timers metodetræning/supervision, altså 30 timer i alt, hvor deltagerne sammen træner de tilegnede redskaber i forhold til deres egne cases, og dermed også får sat redskaberne i relation til deres eget arbejdsliv. Her vil der også være et supervisionsaspekt, så du går hjem med ideer eller nye perspektiver til det videre arbejde på din egen case. I metodetræningen skal hver deltager have en case med minimum 2 gange i forløbet.

Udover undervisning og metodetræning vil du også mellem mødegangene have hjemmeopgaver, som skal koble det du lærer, til din egen praksis. Hjemmeopgaverne er altid i et overskueligt omfang og kan fx handle om at øve en bestemt teknik, læse noget teori eller repetere noget af det tillærte. Enkelte hjemmeopgaver skal afleveres som en forberedelse til den senere eksamen. Eksamen er valgfri, og man kan i løbet af uddannelsen vurdere, om man vil gå til eksamen eller ej. Vælger man at gå til eksamen, vil man modtage både et eksamensbevis og et uddannelsesbevis, og vælger man ikke at gå til eksamen vil man modtage et uddannelsesbevis efter endt uddannelse.

Eksamen består af, at du får udleveret en case, som du skal forholde dig teoretisk til og aflevere en opgave omkring. Efterfølgende vil der være en mundtlig prøve. Tilkøb af eksamen koster 1500 kr.

Vi arbejder med en lille holdstørrelse. Derfor er der i både undervisning og metodetræning god plads til dine spørgsmål, konkrete sagseksempler og interesseområder. Vi vægter, at der skabes et godt og trygt miljø blandt deltagerne, hvor man kan øve de tillærte teknikker med hinanden i såvel rollespil som forumdiskussioner.

Målgruppe og optagelseskriterier

Uddannelsen henvender sig til alle, som til dagligt arbejder med mennesker, og som har brug for redskaber til at hjælpe disse til bedre trivsel og udvikling. Vores kursister er oftest pædagoger, lærere, socialrådgivere, mentorer, kontaktpersoner, sygeplejersker og andre inden for omsorgs- og uddannelsesfagene.

Det kræver ingen særlig forkundskab eller uddannelse at deltage på uddannelsen, men det er vigtigt at du arbejder på et område, hvor du har mulighed for at bruge redskaberne i praksis på en professionel måde, og derfor også at du har et konkret ansættelsesforhold og ikke fx er imellem jobs.

Er du i tvivl er du altid velkommen til at ringe på tlf. 22 454719 for at få en snak om din situation og muligheder for at deltage på vores uddannelse.

Pris

Uddannelsesforløbet koster 29.000 kr. Ved tilmelding senest 1. april 2020 gives early bird rabat, og prisen er da 26.100 kr. Prisen inkluderer al forplejning og materialer, som udleveres ved kursusstart. Slides til undervisningsdagene fremsendes til dig forud for de enkelte kursusdage, så du har mulighed for at printe dem, hvis du ønsker det.

Ønsker du at gå til eksamen koster det 1500 kr., som betales når du beslutter, om du vil gå til eksamen.

Datoer

Undervisning: 21/10, 22/10, 16/11, 17/11, 12/1, 13/1. Alle dage fra kl. 9.00 til 15.30. 

Supervision/metodetræning: 2/12, 21/1, 24/2. Tidspunkt oplyses senere.

Vi tager forbehold for ændringer i datoerne. Resten af datoerne for undervisning og supervision lægges på hjemmesiden ultimo april 2020.

Sidste tilmeldningsfrist: 02/09-2019


Private

Voksne

Børn og unge

Gratis temaaftener

 

Erhverv

Lederuddannelse

Stresscoaching

Kurser og workshops

 

Offentlige

For jobcentre

Sagssupervision

Workshops

 

Psynaps

v/ Maria Hancock
Skovsøgade 3A 1. sal
4200 Slagelse
Telefon 61 42 47 19
CVR-nr 39638495

Privatlivspolitik for Psynaps.dk